Daglig Bruger har nu spist ret mange frokostboller, og der er brug for noget andet. I dag provede vi at lave en pasta fra en røget pebermakrel filet. Det er godt stil at have lidt parmesanost i køleskabet fordi god pasta kræver ikke meget mere end olivenolie, parmesan og sort peber: i Italien kalder de det Cacio e Pepe.
Pebermakrel er ikke så langt fra Cacio e Pepe, og vi prøvede at tilføje lidt frisk lime ved siden af. Vi brugte et fjerdedel lime, men måske er røget pebermakrel så rig i smag, at vi kunne ikke riktig smage det. Men smagen af selv pastaen var god, så du kan godt prøve med en halv lime eller undlade det helt.
Opskriften for Daglig Brugers Makrille pasta er:
300g kogt pasta (omkring 150g tør pasta)
20g finrevet parmesan ost
olivenolie
en røget pebermakrel filet (tjek for ben)
saft fra en fjerdedel frisk lime
Kog pastaen indtil det er al dente, og hold kogvandet ved siden af. Læg varm pasta, olivenolie og lidt kogvand i skål og tilsæt parmesan samtidigt du rører. Du skal lave en emulsion mellem pastaen og osten for at lave et cremet sauce til pastaen. Det kan tage et minut eller to for osten at smelte. Tilsæt makrel og limesaft til pastaen og retten er færdig.
Bemærk, at vi har ikke tilsat salt fordi makrel og ost har ret meget salt.
(Billedet brugt i artiklen var genereret af AI, og indholdet og idéerne er menneskeskabte i samarbejde med AI.)
Daglig Brugers prøvekøkken har lavet endnu en ny innovation: Asian Fusion Marinara sauce fra en tomat. Fusion cuisine handler om at blande forskellige kulinariske traditioner, og vi har lavet en lidt asiatisk twist på den klassiske marinara sauce. Vi har brugt sauce i vores kyllingesandwich, og det fungerer bedre end forventet. Denne friske og smagfulde sauce er perfekt til kyllingesandwiches, burgers eller endda som en salatdressing.
Opskriften for Daglig Brugers Asian Fusion Marinara sauce er:
En tomat
Sesameolie (kun lidt)
Soysauce (kun lidt)
Fjerdedel frisk lime uden skal
Kom alle ingredienserne i en blender og blend til det er glat. Smag til og tilsæt eventuelt mere lime eller tomat. Vær forsiktig med sesameolie, fordi den kan dominere smagen hvis du bruger for meget. Ideen er, at marinara sauce er et friskt tillæg til kylling.
Bemærk, at vi har tilsat salt i soy sauce, så være opmærksomt, hvor meget du bruger.
(Billedet brugt i artiklen var ikke genereret af AI, men indholdet og idéerne er menneskeskabte i samarbejde med AI.)
Daglig Brugers prøvekøkken har lavet en ny innovation: marinara sauce fra en tomat. Det fungerer specielt godt med frikadelle sandwich. Vi har også “pimpet” vores frikadelle sandwich med lidt smeltet ost fra prøvekøkkens køleskab. Vi ved godt ost er ikke del af vores frokostkurv, men man nogle gange skal opgradere med overskudvarer fra køleskabet. Daglig Bruger anbefaler, at du smelter osten på frikadelle sandwich i mikrobølgeovn med konvektion og grill, hvis muligt.
Opskriften for Daglig Brugers Marinara sauce er:
En tomat
Hvidløg
Friske basilikum
Olivenolie
(hvis tomat er for lille til blender kan du tilføje lidt vand)
Kom alle ingredienserne i en blender og blend til det er glat. Smag til og tilsæt eventuelt mere hvidløg eller basilikum. Ideen er, at marinara sauce er et friskt tillæg til frikadeller.
Bemærk, at vi ikke har tilsat salt, fordi frikadellerne allerede har rigeligt med salt.
(Billedet brugt i artiklen var ikke genereret af AI, men indholdet og idéerne er menneskeskabte i samarbejde med AI.)
Daglig Bruger er blevet bekymret over frokostkurvens høje saltindhold. Derfor har vi tilføjet fiskefrikadeller i kurven. De har et saltindhold på 1.4g per 100g i stedet for 1.9g fra røget makrel. Vi har også opdateret vores prøvudtageralgoritme til at vælge mellem fiskefrikadeller og røget makrel, hvis fisk bliver valgt i stedet for kylling eller svin.
Efter opdatering forventes saltindholdet for fisken i kurven at være 1.9g * 0.5 + 1.4g * 0.5 = 1.65g. Det er omkring 13% lavere end tidligere. Vores forventning er, at gennemsnitligt 150g fiskefrikadeller koster omkring 20kr. Hvis det er korrekt, betyder det 0.125g mindre salt i kurvens forventede næringsindhold per dag. Energi, fedt og protein går også lidt ned i kurvens forventede næringsindhold, men er stadig i god balance.
Røget makrel er et meget standardiseret produkt i vores øjne, så vi håber, at kurvens standardisering vil ikke blive forstyrret for meget af vores lille ændring, men tiden vil vise.
(Billedet brugt i artiklen blev genereret af AI, men indholdet og idéerne er menneskeskabte i samarbejde med AI.)
Daglig Bruger har nu spist frokostkurven i sex dage, og så det er tid at finde ud, hvad vi riktig har spist. Vi har gennemgået næringsindholdet på bagsiden af alle kødproduktpakkerne vi har købt, og søgt på internettet efter næringsindhold for banan, tomat, æble og brød. Der er nogle forskellene mellem forskellige kilder, så læseren skal bruge fornuft med vores næringsindholdliste. Vi er ret sikre på, at vi er ikke for langt væk fra sandheden i hvert fald, men vi vil også opdatere tallene, hvis det er nødvendigt. Ideen er at være fornuftigt precis, at de store linjene er korrekte.
Vi bruger en almindelig menneske som retningslinje for Daglig Brugers kost (se sundhed.dk). Det betyder omkring 2000 til 2500 kcal dagligt og ikke mer end 5g salt. Proteinbehovet for Daglig Bruger er omkring 0.83g protein per kg kropsvægt (Se sundhed.dk).
Denne uge spiste vi to gange gris, to gange makrel og to gange kyllinge. Begge kyllingerne var fra Rema, frikadeller var fra Lidl og Rema, og makrellen var fra Netto. Vi har ikke besøgt Coop365 indtil nu, men det sker sikkert med tiden. TIlfældige nummerne betyder, at vi ikke riktig har kontrol over, hvor vi køber vores kurv, og derfor udvikler resultaterne over tiden.
For at kontrollere tilfældighed bruger vi forventninger i vores analyse. Vi har nu lavet et lille analyse af vores frokostkurv i forhold til forventet næringsindhold og det ser ud som følger.
Det er lidt overraskende for Daglig Bruger, at så stor del af protein ikke kommer fra kød, men i stedet fra brød. Der er også ret stor forskel mellem brødudvalget i de tre supermarkedskæder, vi har besøgt. Brødpriser varierer ret meget, og der er stor forskel i udvalget af forskellige brød, som vi skrev tidligere. Godt brød er viktig for Daglig Bruger i forhold til begge proteiner og kulhydrater.
Kurven har generelt et højt indhold af energi for en almindenlig voksen. Fedtmæssigt har Daglig Bruger spist mest umættet fedt, som følger sund kost. Man kan også sige, at kurvet indeholder masser protein for Daglig Bruger, fordi i forhold til daglig behov der er nok protein i kurven for det hele daglige behov for en person, der vejer 57.4g / 0.8g/kg = 71.75kg.
Desværre er der også mindst et problem, vi har mærket med kurven. Kurvets forvented næringsindhold af salt er 3.2g per dag, hvilket er lidt for højt i forhold til 5g per dag, som WHO anbefaler. Vi vill arbejde på dette og forsøge at valge produkter, der har ikke så meget salt.
En ide er, for eksempel, at skifte Makrel til fiskefrikadeller i nogle tilfælde. Makrel er godt for standardiserede kurv, fordi den er billigt og alle kæder har det i deres udvalg. Samtidigt har røget makrel 1.9g salt per 100g, hvilket betyder 2.85g salt per pakke – over halvdelen af dagens behov!
Frikadeller har også ret meget salt, men vi har ikke en god idé hvad vi kan lave med dem lige nu. Til eksempel, vejer Lidl’s Middagsfrikadellepakke 250g, hvilket betyder 3.83g salt per pakke. Selvfølgeligt, behøver Daglig Bruger ikke at spise hele pakken på en gang, men nogle gange det kan være svært, når pakken er åbnet, Daglig Bruger er sulten og produktet smager godt 😉.
Vil vil overveje mindre pakker og måske alternativer til frikadeller. Når man prover standardisere en frokostkurv, er det viktigt at valge produkter, der er tilgængelige i alle supermarkeder. Selvfølgelig, kan Daglig Brugers aftensmad tilpasses ud fra, hvad der blev spist til frokost.
Vi vil bruge forvented næringsindhold som vores retningslinje i fremtiden. Det hjælper os at overveje, hvordan forskellige næringsindholdkomponent forventninger udvikler sig for frokostkurven, når vi får mere data og erfaring om udbuddet i supermarkeder.
(Billedet brugt i artiklen blev genereret af AI, men indholdet og idéerne er menneskeskabte i samarbejde med AI.)
Vi har nu spist tre frokoster med tre forskellige kødprodukter. Det er tid til at sammenligne de tre produkter i forhold til næringsindhold. Nedenstående tabel viser detaljerne for hver 100 gram af kødprodukterne. Daglig Bruger er altædende og prøver at følge en sund kost. Derfor er vi meget interesserede i, hvad vi spiser, og vi kan se, at der er markante forskelle mellem produkterne vi har prøvet.
Makrelkød har det højeste energiindhold målt i kcal. Det stammer sandsynligvis fra den store mængde fedtsyrer, fiskekødet indeholder. Makrel fedtsyrer er også for det meste umættede, da kun 6,2 g af 29 g er mættede fedtsyrer. Vi også bemærker at makrelkød indeholder de gavnlige omega-3 fedtsyrer, som også er kendt som flerumættede fedtsyrer (læs mer fra Wikipedia).
Makrelkød har også dobbelt så meget protein som frikadeller, men en smule mindre protein sammenlignet med kylling. Makrelkød har det højeste salt indhold med 1.9g salt per 100g kød.
Kyllingekød er næsten kun protein fordi der er ikke meget fedt, kulhydrater eller salt. Man kan godt sige, at kyllingekød er en sund kødvariant at valge, hvis man kun søger efter ren protein kilde.
Frikadeller er det eneste færdiglavede fødevareprodukt i vores frokostkurv, og det viser sig også på næringsindholdet. Proteinindholdet er kun 10g, mens to andre produkter har mindst dobbelt så meget protein. Frikadeller har også en høj mængde mættet fedt sammenlignet med de to andre produkter. I forhold til saltindhold ligger frikadeller omkring imellem de to yderpunkter.
Alt i alt viser dette, at vi har designet en frokostkurv, der er ret varierende i sit næringsindhold. Dette er også en del af designet af frokostkurven, så ingen store overraskelser her. Ikke et dårligt slutresultat for vores altædende Daglig Bruger, der også prøver at spide sund mad.
(Billedet brugt i artiklen var ikke genereret af AI, men indholdet og idéerne er menneskeskabte i samarbejde med AI.)
Vi har nu gennemført tre prøver med vores Makrel-Kyllinge-Svine prisindeks. De tre tilfældige prøver var kurvene med
Svinefrikadeller fra Rema i Nørrebro, 36,70 kr
Røget makrelfileter fra Netto i Østerbro, 37,70 kr
Kyllingefilet stykker fra Rema på Amager, 37.20 kr
Det er overraskende, hvor stor variation der er i denne lille frokostkurv, vi har udviklet. Kort sagt, kan man sige, at kvitteringen fra supermarkedet indeholder mere information, end vi havde forventet.
Nogen kan også spørge, hvad sandsynligheden er for, at vi har prøvet Rema to gange? Det er sandsynligheden for, at vi har prøvet Rema to gange, og én anden kæde én gang. Vi har tre muligheder og fire kæder at vælge imellem, så sandsynligheden beregnes som summen af tre muligheder for at vælge Rema to gange:
Prøv anden kæde som den første: 3/4 * 1/4 * 1/4
Prøv anden kæde som den anden: 1/4 * 3/4 * 1/4
Prøv anden kæde som den tredje: 1/4 * 1/4 * 3/4
Summen af de her tre er 3 * 3 / 4 * 4 * 4 = 9 / 64, hvilket er cirka 14%. Hvis du er interesseret i mer om dette, kan du følge vores blog i fremtiden. Men som en lille ‘teaser’ kan vi sige, at hver af de tre muligheder også kan modelleres med en multinomial distribution, som du kan læse mere om på Wikipedia.
Opskriften på de første tre frokoster var simpelthen boller med kød og tomat. Vi kan konkludere, at frikadeller og makrel ikke behøver smør eller margarine, men bollerne med kylling kræver lidt ekstra smøring, da kyllingekødet næsten ikke har noget fedt.
Billedet af de tre forskellige frokostkurve viser tre forskellige proteiner. Makrel- og kyllingeprodukter består hovedsageligt af kød, mens svinekødbollerne er en blanding af kød og andre ingredienser. Bemærk også, at den første kurv øverst kun har en bolle og ingen banan, fordi prøvudtageren var for sulten og spiste en del af kurven, før vi fik mulighed for at tage et billede.
Som forventet var kvaliteten af bananer, tomater og æbler udmærket og næsten ens i alle tre prøver. Vores budget satte grænser for vores valg af brød i Netto, da kvaliteten af gulerodsbrødet var god, men vi kunne købe tre boller fra Rema for 11,25 kr, mens et gulerodsbrød fra Netto kostede 8 kr. En bolle fra Rema kostede 3,75 kr, hvilket viser en markant prisforskel mellem bollerne i Netto og Rema.
Bananer og æbler kostede 2,5 kr i alle tre prøver. Prisen per tomat varierede fra 1 kr til 3,5 kr, hvilket også er en stor forskel. En prisforskel på 250% for én tomat er noget, vi ikke havde forventet, men tiden vil vise, hvordan tomatpriserne generelt varierer. Vi vil fortsætte vores undersøgelser, men vi ser de første tre dage som en god og frisk start på projektet.
(Billedet brugt i artiklen blev genereret af AI, men indholdet og idéerne er menneskeskabte i samarbejde med AI.)
Vi har nu udviklet første version af Makrel-Kyllinge-Svine frokostkurv prisindeks prøvudtager og er klar til at begynde prøvudtagningen. Denne metode vil hjælpe os med at indsamle pålidelige og repræsentative data om prisudviklingen på disse proteinkilder.
Vores prøveudtagningsmetode er en algoritme (se Wikipedia), som omfatter følgende trin:
Vælge tilfældigt mellem fire supermarkedskæder
Vælg tilfældigt supermarkedets placering baseret på det valgte kæde
Vælg tilfældigt mellem makrel, kylling og svineprotein
En algoritme er en sekvens af handlinger, som en computer kan udføre deterministisk (se Wikipedia). Vores algoritmen er baseret på principperne for randomiseret kontrolforsøg (RCT, se Wikipedia). RCT er den gyldne standard for statistiske tests og bruges generelt til at fjerne forvirrende bias, som ikke direkte kan kontrolleres på i undersøgelser.
Vi foretrækker at bruge tilfældige tal fra random.org, da de er baseret på atmosfærisk støj. Det hjælper at sikre fuld tilfældighed i vores proces. Du kan læse mere om det på random.org. Computere og mange algoritme bruger i dag ofte pseudorandom-tal, som er baseret på en deterministisk algoritme. Det betyder, at hvis du kender tilstanden af algoritmen på et tidspunkt, kan du forudsige fremtiden.
Et godt eksempel på determinisme er vores simple algoritme ovenfor. Hvis du placerer dig selv ved trin 2, ved du, at du næste trin du vil tage er trin 3. Det, der gør vores simple algoritme unik, er, at den atmosfæriske støj sikrer, at vi ikke aner, hvad der sker ved trin 3. Hvis vi brugte pseudorandom-tal, ville trin 3 være lige så deterministisk som, at vi ved, at det tredje trin kommer efter det andet trin .
Er det ikke intuitivt klart, at en deterministisk algoritme introducerer bias i en prøveudtagningsproces? På grund af skævheden foretrækker vi altid random.org, når det kun er muligt. Af hensyn til dataindsamlingsindsatsen anvender vi kun pseudorandom-numre i tilfælde af netværksfejl mellem os og random.org.
(Billedet brugt i artiklen var genereret med AI, men indholdet og idéerne er menneskedrevet.)
Efter analyse af forskellige kødproteiner har vi besluttet at opdatere vores Makrel-Kyllinge frokostkurv prisindeks til også at inkludere svinekød. Frikadeller er en traditionel del af den danske frokostkurv, og derfor giver det mening, at vores frokostkurv prisindeks også indeholder frikadeller. Desværre betyder det en ny mutation for vores Makrel-Kyllinge dyr i billedet, men du kan finde et opdateret billede vedhæftet. 😉
Det betyder også, at vores frokostkurv bliver lidt mere varieret. Det bør dog hjælpe os med at måle inflation bedre, fordi vi dækker et større produktudvalg. Den opdaterede frokostkurv er stadig meget enkel, og den forventede omkostning er fortsat på samme niveau, omkring 40 danske kroner per prøve. Den indeholder:
Æble, tomat og banan (10 kr.)
Makrelfiletter, kyllingestrimler eller svinefrikadeller (20 kr.)
Flute eller lignende brødstykke (10 kr.)
Vi planlægger stadig at producere forskellige opskrifter baseret på Makrel-Kyllinge-Svine frokostkurven. Et nyt kødprotein giver os også flere muligheder for variation i opskrifterne.
Mere om indekset vil følge senere, men vi kan allerede nu afsløre, at vores idé om indeksmetodologi også har udviklet sig, og vi vil forsøge at producere et indeks hver gang vi laver en prøve. Vores idé er at bruge en slags anytime-algoritme, som producerer resultater hver gang der er en ny prøve.
(Billedet brugt i artiklen var genereret med AI, men indholdet og idéerne er menneskedrevet.)
Vi er i gang med at starte prøveudtagning af Makrel-Kyllinge prisindekset, som er baseret på handlede priser. Ideen er at tilfældigt prøve prisen på indekset én gang hver anden uge for at forstå, hvordan inflationen påvirker en simpel frokostkurv. Vi vil prøveudtage fra discountbranchen i Københavnsområdet.
Tilfældige prøver betyder, at vi prøver forskellige butikker fra forskellige kæder. Det er vigtigt at randomisere prøverne for at kontrollere de forvirrende faktorer, der kan fordreje værdien af indekset. I praksis betyder det, at vi vælger tilfældige steder fra vores liste af butikker i Københavnsområdet.
Frokostkurven er meget simpel og den forventede omkostning er omkring 40 danske kroner per prøve. Den indeholder:
Makrelfiletter eller kyllingestrimler (20 kr.)
Flute eller lignende (10 kr.)
Æble, tomat og banan (10 kr.)
Vi planlægger også at producere forskellige opskrifter, der er baseret på Makrel-Kyllinge frokostkurven.
Mere om indekset vil følge senere.
(billedet brugt i artikel var genereret med AI men indhold og ideer er menneske drivet)
Privacy & Cookies: This site uses cookies. By continuing to use this website, you agree to their use. You can visit our privacy policy here. (We only use cookies provided by default by Wordpress)
Daglig Bruger 