Daglig Bruger elsker gulerødder og prøver at spise dem som en del af morgenmadstællerken. Daglig Brugers morgenmad tællerken plejer have friske rodder og frugter fra det lokale supermarked.
En morgen stod sesamfrø og valmuefrø fra den foregående dags frokostrundstykker i bunden af frokostskålen. Frøene fra frokostbollerne klistrede sig til morgenguleroden, og en ny smagsoplevelse var født.
Denne gange havde Daglig Bruger desværre ikke valmuefrø i tørvareskabet. Derfor blandede vi solsikkefrø med sesamfrø for at lave en dip. Dippen klæber godt til de gulerødder, der er fugtige efter vask. Skal du dobbeltdip, kan det anbefales at lave en separat dip til hver dipper.
Opskrift for dip er:
Find en lille seeddipbeholder
Bland forskellige frø i beholderen
Dyp løs!
Vil du opgradere dippen, kan du riste frøene, og smagsoplevelsen er garanteret.
(Billedet brugt i artiklen var ikke genereret af AI, men indholdet og idéerne er menneskeskabte i samarbejde med AI.)
Vi har nu spist tre frokoster med tre forskellige kødprodukter. Det er tid til at sammenligne de tre produkter i forhold til næringsindhold. Nedenstående tabel viser detaljerne for hver 100 gram af kødprodukterne. Daglig Bruger er altædende og prøver at følge en sund kost. Derfor er vi meget interesserede i, hvad vi spiser, og vi kan se, at der er markante forskelle mellem produkterne vi har prøvet.
Makrelkød har det højeste energiindhold målt i kcal. Det stammer sandsynligvis fra den store mængde fedtsyrer, fiskekødet indeholder. Makrel fedtsyrer er også for det meste umættede, da kun 6,2 g af 29 g er mættede fedtsyrer. Vi også bemærker at makrelkød indeholder de gavnlige omega-3 fedtsyrer, som også er kendt som flerumættede fedtsyrer (læs mer fra Wikipedia).
Makrelkød har også dobbelt så meget protein som frikadeller, men en smule mindre protein sammenlignet med kylling. Makrelkød har det højeste salt indhold med 1.9g salt per 100g kød.
Kyllingekød er næsten kun protein fordi der er ikke meget fedt, kulhydrater eller salt. Man kan godt sige, at kyllingekød er en sund kødvariant at valge, hvis man kun søger efter ren protein kilde.
Frikadeller er det eneste færdiglavede fødevareprodukt i vores frokostkurv, og det viser sig også på næringsindholdet. Proteinindholdet er kun 10g, mens to andre produkter har mindst dobbelt så meget protein. Frikadeller har også en høj mængde mættet fedt sammenlignet med de to andre produkter. I forhold til saltindhold ligger frikadeller omkring imellem de to yderpunkter.
Alt i alt viser dette, at vi har designet en frokostkurv, der er ret varierende i sit næringsindhold. Dette er også en del af designet af frokostkurven, så ingen store overraskelser her. Ikke et dårligt slutresultat for vores altædende Daglig Bruger, der også prøver at spide sund mad.
(Billedet brugt i artiklen var ikke genereret af AI, men indholdet og idéerne er menneskeskabte i samarbejde med AI.)
Vi har nu gennemført tre prøver med vores Makrel-Kyllinge-Svine prisindeks. De tre tilfældige prøver var kurvene med
Svinefrikadeller fra Rema i Nørrebro, 36,70 kr
Røget makrelfileter fra Netto i Østerbro, 37,70 kr
Kyllingefilet stykker fra Rema på Amager, 37.20 kr
Det er overraskende, hvor stor variation der er i denne lille frokostkurv, vi har udviklet. Kort sagt, kan man sige, at kvitteringen fra supermarkedet indeholder mere information, end vi havde forventet.
Nogen kan også spørge, hvad sandsynligheden er for, at vi har prøvet Rema to gange? Det er sandsynligheden for, at vi har prøvet Rema to gange, og én anden kæde én gang. Vi har tre muligheder og fire kæder at vælge imellem, så sandsynligheden beregnes som summen af tre muligheder for at vælge Rema to gange:
Prøv anden kæde som den første: 3/4 * 1/4 * 1/4
Prøv anden kæde som den anden: 1/4 * 3/4 * 1/4
Prøv anden kæde som den tredje: 1/4 * 1/4 * 3/4
Summen af de her tre er 3 * 3 / 4 * 4 * 4 = 9 / 64, hvilket er cirka 14%. Hvis du er interesseret i mer om dette, kan du følge vores blog i fremtiden. Men som en lille ‘teaser’ kan vi sige, at hver af de tre muligheder også kan modelleres med en multinomial distribution, som du kan læse mere om på Wikipedia.
Opskriften på de første tre frokoster var simpelthen boller med kød og tomat. Vi kan konkludere, at frikadeller og makrel ikke behøver smør eller margarine, men bollerne med kylling kræver lidt ekstra smøring, da kyllingekødet næsten ikke har noget fedt.
Billedet af de tre forskellige frokostkurve viser tre forskellige proteiner. Makrel- og kyllingeprodukter består hovedsageligt af kød, mens svinekødbollerne er en blanding af kød og andre ingredienser. Bemærk også, at den første kurv øverst kun har en bolle og ingen banan, fordi prøvudtageren var for sulten og spiste en del af kurven, før vi fik mulighed for at tage et billede.
Som forventet var kvaliteten af bananer, tomater og æbler udmærket og næsten ens i alle tre prøver. Vores budget satte grænser for vores valg af brød i Netto, da kvaliteten af gulerodsbrødet var god, men vi kunne købe tre boller fra Rema for 11,25 kr, mens et gulerodsbrød fra Netto kostede 8 kr. En bolle fra Rema kostede 3,75 kr, hvilket viser en markant prisforskel mellem bollerne i Netto og Rema.
Bananer og æbler kostede 2,5 kr i alle tre prøver. Prisen per tomat varierede fra 1 kr til 3,5 kr, hvilket også er en stor forskel. En prisforskel på 250% for én tomat er noget, vi ikke havde forventet, men tiden vil vise, hvordan tomatpriserne generelt varierer. Vi vil fortsætte vores undersøgelser, men vi ser de første tre dage som en god og frisk start på projektet.
(Billedet brugt i artiklen blev genereret af AI, men indholdet og idéerne er menneskeskabte i samarbejde med AI.)
Vi har nu udviklet første version af Makrel-Kyllinge-Svine frokostkurv prisindeks prøvudtager og er klar til at begynde prøvudtagningen. Denne metode vil hjælpe os med at indsamle pålidelige og repræsentative data om prisudviklingen på disse proteinkilder.
Vores prøveudtagningsmetode er en algoritme (se Wikipedia), som omfatter følgende trin:
Vælge tilfældigt mellem fire supermarkedskæder
Vælg tilfældigt supermarkedets placering baseret på det valgte kæde
Vælg tilfældigt mellem makrel, kylling og svineprotein
En algoritme er en sekvens af handlinger, som en computer kan udføre deterministisk (se Wikipedia). Vores algoritmen er baseret på principperne for randomiseret kontrolforsøg (RCT, se Wikipedia). RCT er den gyldne standard for statistiske tests og bruges generelt til at fjerne forvirrende bias, som ikke direkte kan kontrolleres på i undersøgelser.
Vi foretrækker at bruge tilfældige tal fra random.org, da de er baseret på atmosfærisk støj. Det hjælper at sikre fuld tilfældighed i vores proces. Du kan læse mere om det på random.org. Computere og mange algoritme bruger i dag ofte pseudorandom-tal, som er baseret på en deterministisk algoritme. Det betyder, at hvis du kender tilstanden af algoritmen på et tidspunkt, kan du forudsige fremtiden.
Et godt eksempel på determinisme er vores simple algoritme ovenfor. Hvis du placerer dig selv ved trin 2, ved du, at du næste trin du vil tage er trin 3. Det, der gør vores simple algoritme unik, er, at den atmosfæriske støj sikrer, at vi ikke aner, hvad der sker ved trin 3. Hvis vi brugte pseudorandom-tal, ville trin 3 være lige så deterministisk som, at vi ved, at det tredje trin kommer efter det andet trin .
Er det ikke intuitivt klart, at en deterministisk algoritme introducerer bias i en prøveudtagningsproces? På grund af skævheden foretrækker vi altid random.org, når det kun er muligt. Af hensyn til dataindsamlingsindsatsen anvender vi kun pseudorandom-numre i tilfælde af netværksfejl mellem os og random.org.
(Billedet brugt i artiklen var genereret med AI, men indholdet og idéerne er menneskedrevet.)
Vi er i gang med at starte prøveudtagning af Makrel-Kyllinge prisindekset, som er baseret på handlede priser. Ideen er at tilfældigt prøve prisen på indekset én gang hver anden uge for at forstå, hvordan inflationen påvirker en simpel frokostkurv. Vi vil prøveudtage fra discountbranchen i Københavnsområdet.
Tilfældige prøver betyder, at vi prøver forskellige butikker fra forskellige kæder. Det er vigtigt at randomisere prøverne for at kontrollere de forvirrende faktorer, der kan fordreje værdien af indekset. I praksis betyder det, at vi vælger tilfældige steder fra vores liste af butikker i Københavnsområdet.
Frokostkurven er meget simpel og den forventede omkostning er omkring 40 danske kroner per prøve. Den indeholder:
Makrelfiletter eller kyllingestrimler (20 kr.)
Flute eller lignende (10 kr.)
Æble, tomat og banan (10 kr.)
Vi planlægger også at producere forskellige opskrifter, der er baseret på Makrel-Kyllinge frokostkurven.
Mere om indekset vil følge senere.
(billedet brugt i artikel var genereret med AI men indhold og ideer er menneske drivet)
Vi er en ny del af forbrugerbranchen, en uafhængig tredjepart, der repræsenterer de daglige forbrugere og deres oplevelser i den elektriske betonjungle, vi lever i i dag. Vi bruger alle en stor del af vores liv i forskellige butikker. Derfor er Daglig Bruger her for at repræsentere de daglige forbrugere og deres udfordringer i hverdagen. Vi analyserer forretninger hvert sekund fra det øjeblik, vi træder ind i butikken og stopper ikke, før “kunden har forladt bygningen”.
I dag kan “forretning” dog betyde mange forskellige ting. Derfor er vi her for at producere data om kunden og hendes behov. Blodet i vores årer er uafhængige data, vi producerer om forbrugerbranchen. Vores metoder er baseret på gennemsigtige empiriske undersøgelser og eksperimenter: det betyder, at vi skaffer unik data om forbrugerbranchen. Vi ønsker at arbejde sammen med hele forbrugerbranchen for at udvikle metodologier, som alle kan blive enige om.
Vi ønsker at dække hele forbrugerbranchen for at hjælpe forbrugerne på den bedst mulige måde i deres hverdag. Derfor kigger vi på detailhandel, servicesektoren og onlinehandel.
Du kan måske tænke på os som “Anonyme Observatører”, “Mystery Shoppers” eller “Skjulte Markedsanalytikere”. Vi er specialiserede i at møde mennesker på arbejde og nogle gange også i stressende situationer. Ofte kan salg være krævende for både køber og sælger. Det er noget, begge parter skal tage højde for, fordi udfordringer også er gode muligheder for vækst for begge sider. Vores idé er selvfølgelig at hjælpe alle i forbrugerbranchen med vores unikke perspektiv. Mange gange på arbejde kan vi glemme, at vi også selv er forbrugere, men feedback fra kunderne hjælper os med at huske det. Vi hjælper virksomheder med at udvikle og vokse en feedbackkultur.
Vi skriver også artikler om forskellige varer for at hjælpe forbrugerne med at basere deres egne forbrugsbeslutninger på videnskab. Samtidig understreger vi, at vi ikke er universitetsforskere, men i stedet blot fornuftige forbrugere, der prøver at hjælpe verden ved at dele vores egne undersøgelser og tips. Vi vælger varerne fra forskellige leverandører baseret på trends i forbrugerbranchen for at hjælpe almindelige mennesker i deres hverdag.
Med venlige hilsener,
Dit Daglig Bruger
(billedet brugt i artikel var genereret med AI men indhold og ideer er menneske drivet)
Privacy & Cookies: This site uses cookies. By continuing to use this website, you agree to their use. You can visit our privacy policy here. (We only use cookies provided by default by Wordpress)
Daglig Bruger 